Server
På fanen Server kan du administrere tilføjede servere. Der er to servertilstande til CMS: Vært og Optagelse. Afhængigt af den tilstand, din server fungerer i, vises forskelligt indhold. Du kan rette servertilstanden under CMS > Avanceret.
Værtsserver
Når din server fungerer som vært, kan du tilføje, slette, redigere, aktivere/deaktivere og låse/låse optagelsesservere op. Fanen Server er opdelt i tre områder:
- Venstre panel viser alle serverstatusser. Du kan filtrere optagelsesservere ved at vælge en status.
- Panelet øverst til højre viser alle servere med en valgte status. Grundlæggende serveroplysninger vises også.
- Panelet nederst til højre indeholder to faner. På fanen Generelt vises yderligere server- og statusoplysninger. På fanen Programmer kan du direkte administrere de viste programmer for den valgte server.
Tilføj servere
Du kan tilføje optagelsesservere en efter en eller tilføje flere servere på en gang. Der henvises til følgende trin.
Sådan tilføjer du en optagelsesserver:
- Klik på knappen Tilføj, og vælg Tilføj server
- Indtast et navn for at identificere optagelsesserveren.
- Indtast optagelsesserverens IP-adresse eller værtsnavn og portnummer. Du kan også klikke på Søg for at søge efter Synology-servere på samme domæne.
- Hvis du vælger en Synology-server, hvis CMS-tilstand er Optagelsesserver, bliver dens IP-adresse og portnummer automatisk angivet.
- Hvis du vil tilføje en Synology-server, som endnu ikke har aktiveret sin CMS-tjeneste, kan du klikke på linket Aktiverog angive admin-adgangskoden for at aktivere CMS-tjenesten. Marker Avancerede muligheder, f.eks. sikkerhedslås og tidssynkronisering efter behov.
- Indtast admin-adgangskoden til serveren.
- Du kan klikke på Test forbindelse for at se, om klienten er konfigureret korrekt.
- Klik på Næste for at redigere de avancerede indstillinger:
- Forhindr andre CMS-værter i at parre med denne optagelsesserver: Låser denne optagelsesserver med den parrede CMS-vært, så den ikke kan tilføjes af andre CMS-værter.
- Forhindr brugere på denne optagelsesserver i at foretage ændringer på den: Begrænser adgang til indstillinger for en optagelsesserver ved at forhindre brugere i at udføre operationer efter login. admin, eller brugere, der hører til gruppen administrators på optagelsesserveren, vil kun få adgang til siden Avanceret, hvor de kan ændre denne indstilling bagefter. Brugere uden administrationsprivilegier kan ikke se eller ændre eventuelle indstillinger efter login.
- Synkroniser tiden på serveren med CMS-værten: Tillader tidssynkronisering mellem optagelsesserveren og CMS-værten via NTP-tjenesten. De oprindelige tidsindstillinger på optagelsesserveren kan gendannes efter annullering af denne mulighed.
Sådan tilføjer du flere optagelsesservere:
- Klik på knappen Tilføj, og vælg Tilføj batch
- Vælg de servere, som du vil tilføje, i søgeresultatet.
- Hvis du vil tilføje en Synology-server, hvis CMS-tilstand er Optagelsesserver, skal du dobbeltklikke på denne server eller klikke på knappen Rediger for at indtaste admin-adgangskoden og navnet på serveren.
- Hvis du vil tilføje en Synology-server, som endnu ikke har aktiveret sin CMS-tjeneste, kan du klikke på linket Aktiverog angive admin-adgangskoden for at aktivere CMS-tjenesten. Marker Avancerede muligheder, f.eks. sikkerhedslås og tidssynkronisering efter behov.
- I vinduet Rediger vælger du Tilpas navn, hvis du vil tilpasse et nyt navn, eller vælg Anvend navneregel for at vælge i rullemenuen Navneregel for at angive standard navnereglen:
- Standardnavn på DiskStation: Modelnavnene på Synology-servere bliver visningsnavne på optagelsesservere.
- Modelnr.: Navnet på optagelsesserverne bliver "[Modelnavn]-[Optagelsesservernummer]".
- Præfiksnr.: Du skal angive præfikset til optagelsesservernavne i feltet Tilpasset præfiks. Navnene på optagelsesserverne bliver "[Præfiks]-[Optagelsesservernummer]".
- Når du er færdig, skal du klikke på OK for at tilføje alle de valgte optagelsesservere.
Bemærk:
- Navnet på en optagelsesserver skelner mellem store og små bogstaver og kan indeholde 1 til 32 Unicode-tegn bortset fra følgende symboler:
! " # $ % & ' ( ) * + , / : ; < = > ? @ [ ] \ ^ ` { } | ~
Det første tegn må ikke være et minustegn eller et mellemrum, ligesom det sidste tegn ikke må være en tom plads.
- Surveillance Station vil måske ikke køre korrekt i Internet Explorer, hvis en af filerne i installationsbiblioteket mangler, er ændret eller er ødelagt. Løs dette problem ved at klikke på gearikonet øverst til højre i IE-browseren, og gå så til Administrer tilføjelsesprogrammer > Værktøjslinjer og udvidelser. Rul ned til listen over tilføjelsesprogrammer for at vælge "SSObject2 Kontrol" under Synology Inc., klik på Deaktiver (eller højreklik for at vælgeDeaktiver) for at deaktivere ActiveX-tilføjelsesprogrammet og logge ind på Surveillance Station igen.
Administrer servere
Følg nedenstående trin for at redigere, slette dine optagelsesservere eller anvende sikkerhedslås for at beskytte dem over netværket.
Sådan redigerer du en optagelsesserver:
- Vælg den optagelsesserver, du vil redigere, og klik på Rediger.
- Du kan redigere kameraoplysninger, f.eks. navn, IP-adresse, portnummer og admin-adgangskode. Eller du kan ændre avancerede muligheder, f.eks. sikkerhedslås og tidssynkronisering.
- Klik på OK for at gemme ændringerne.
Sådan sletter du optagelsesservere:
-
Vælg den optagelsesserver, som du vil fjerne. (Tryk og hold "Shift" eller "Ctrl"-tasten nede for at foretage flere valg).
-
Klik på Slet.
Sådan aktiverer eller deaktiverer du optagelsesservere:
-
Vælg de optagelsesservere, som du vil aktivere/deaktivere. (Tryk og hold "Shift" eller "Ctrl"-tasten nede for at foretage flere valg).
-
Vælg Aktiver eller Deaktiver i rullemenuen Aktiver.
Bemærk:
Du har ikke længere adgang til kameradata og direkte visning af optagelsesservere, som er deaktiverede.
Sådan låser eller låser du optagelsesservere op:
Låsning af optagelsesservere hjælper med at forhindre andre CMS-værter på det lokale netværk i at parre sig med optagelsesserverne. Klik på Lås eller Lås op, og udfør et af følgende:
- Lås alle/Lås alle op: Alle optagelsesservere bliver låst/låst op.
- Lås udvalgte/Lås udvalgte op: De valgte optagelsesservere bliver låst/låst op.
Sådan viser du video-streams fra optagelsesservere:
-
Gå til Direkte visning, og tilføj optagelsesserverens kameraer til layoutet for at se deres direkte visninger.
-
Gå til Tidslinje, og vælg en server i kilderullemenuen for at se videoer, der er optaget af kameraerne.
Bemærk:
Hvis en CMS-vært og den optagelsesservere kommunikerer via intern IP, kan der opstå tekniske problemer med modtagelse af video-feeds fra optagelsesservere over internettet.
Når du derfor bruger en webbrowser til at få adgang til et centralt styringssystem fra et andet domæne, skal du bruge en relætjeneste til at modtage krydsdomænets video-feeds fra optagelsesservere. Du kan f.eks. med videorelætjenesten aktiveret se videoer fra optagelsesservere, er ligger på dit kontornetværk, selv om du ikke er hjemme. Gå til Avanceret for at aktivere videorelætjeneste.
Sådan redigerer du programmer på optagelsesservere:
- I panelet øverst til højre vælger du en optagelsesserver.
- Klik på Programmer i panelet nederst til højre.
- Klik på et program for at åbne det i et nyt vindue og foretage dine ændringer. Der henvises til Hjælp, hvor der er flere oplysninger om disse programmer
Optagelsesserver
Når serveren fungerer som optagelsesserver, kan du vise den parrede værtsservers status samt låse/låse denne optagelsesserver op. Låsning af optagelsesserveren forhindrer andre servere i at foretage ændringer til dine serverindstillinger. Du kan også ændre servertilstanden.
Sådan låser eller låser du optagelsesserveren op:
- Under Låseindstilling vælger du enten Lås mig eller Lås mig op for at låse eller låse optagelsesserveren op.
- Klik på Anvend for at gemme ændringerne.
Sådan ændrer du servertilstanden:
- På fanen Avanceret vælger du enten Tilstand for værtsserver eller Tilstand for optagelsesserver for at skifte tilstanden for serveren.
- Klik på Anvend for at gemme ændringerne.